Sexlyst med hypnose

Nogle gange har man lyst til at have lyst, men uden egentlig at have lyst.

Sexlyst eller ej

Hvordan kan du have lyst til sex og samtidig ikke have lyst? Det kan der være mange grunde til, men en metode til at skabe konsensus mellem hjernens blandede signaler kan være hypnose.

Hvordan hjælper hypnose på din sexlyst?

Hypnosen er ikke i sig selv midlet til at øge din sexlyst, men under hypnose kan du lettere komme i kontakt med lysten og ikke-lysten. Med hjælp fra en hypnotisør kan du lære at styrke din virkelige sexlyst og på den måde give dig hen til den seksuelle handling på en mere ægte og ærlig måde.

Hvis mangelen på lyst bunder i en mental eller følelsesmæssig konflikt, kan du under hypnoterapi øge din bevidsthed om konflikten og lære, hvordan du kan håndtere den og finde harmoni i dit indre.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Læs mere

Kontakt mig for øget sexlyst med hypnose.
Konsultation i København K:

BREVKASSE – HYPNOSE: Vil hypnose virke, når min sidste hypnotisør ikke kunne hjælpe?

 Spørgsmål:

Jeg er en pige på 23 år fra København, som lider af manglende selvværd, angst for blod og nåle som får mig til at besvime, et mylder af tanker i mit hoved, som jeg ikke kan kontrollere. Jeg går ikke til læge, fordi angsten holder mig væk. Det er en fobi!

Jeg har været hos en hypnotisør 4-5 gange, men der skete ikke rigtig noget. Jeg kunne ikke visualisere de ting, hun ville have mig til. De gamle negative følelser kom hele tiden tilbage, så jeg var nødt til at stoppe hos hypnotisøren.

Jeg skriver til dig, fordi jeg har set dig arbejde med hypnose på TV2. Jeg håber virkelig du kan hjælpe?

Stor tak for din brevkasse, som altid interesserer mig.

Mvh. Carina

Svar:
Kære Carina

Tak for din henvendelse og din grundige personlige beretning. Du giver tydeligt udtryk for din frustration, som er meget forståelig – så lad mig svare dig som jeg bedst kan på skrift.

Hypnose er ikke bare hypnose – der er stor forskel på, hvordan man arbejder med klienter. Jeg uddanner selv hypnoterapeuter i Danmark, og det er vigtigt for enhver hypnotisør tilpasse sig klientens måde at fungere på rent mentalt og følelsesmæssigt. Hypnose er ikke ligesom at skifte tændrør på en Ford Fiesta, hvor alle biler behandles på samme måde. Menneskers sind er meget invididuelle, og behandlingen skal i høj grad tilpasses klienten. Din hypnotisør kunne nok med fordel have tilpasset sit sprog til det, at du ikke har haft let ved at forestille dig trappen og situationerne osv., for det er mange andre måder at gøre tingene på. Det er ærgerligt, at du har følt dig tiltalt på et sprog, du ikke forstod, for det var ikke nødvendigt. Du beskriver dig selv som en meget tænkende og analyserende person, og i det tilfælde vil det være vigtigt at inddrage dit tænkende sind i meget høj grad – selve hypnosen bliver blot til en afsluttende integrering af dine konkluderende tanker, når dit sind har fundet ny retning i tankemylderet. Du skal behandles på et sprog, som din underbevidsthed forstår – og ønsker at lytte til!  Nogle gange laver jeg kognitiv/samtaleterapi i en hel time, og først næste gang arbejder vi med hypnose – for sindet var ikke klart i løbet af den første samtale. Men der blev sået nogle spirer, som skulle have en uge eller to til at vokse sig parate til en gang vækstgødning. Måske er det sådan en behandler, du skal finde? Ingen har en “standardmetode” for til behandling af noget dybt individuelt – naturligvis!

Desværre er det rigtig svært at finde en, synes jeg, hvor du bare ved, at ”det er ham, jeg skal gå hos.” Mange er dygtige sælgere, men mindre dygtige til hypnosearbejdet. Og omvendt.

Retfærdigvis skal det siges, at det tog mig mange år at gøre disse simple opdagelser – mange hypnotisører lærer desværre slet ikke denne del af behandlingen og tilgangen på mange af de uddannelser, der findes – heller ikke i USA eller England hos verdens dygtigste trænere, som jeg er uddannet af.

Jeg håber at dette besvarer dit spørgsmål, og du er selvfølgelig mere end velkommen til at ringe til mig og høre nærmere. Jeg ønsker dybt og inderligt for dig, at du finder den rette vej ud af det bur, du sidder i lige nu. Og selvfølgelig finder du den – måske har du allerede fundet den, og mangler blot at prøve den rigtige nøgle. Klik, og så er du på vej ud i friheden – måske ikke på én dag, men du kommer længere og længere dag for dag :o )

Jeg håber at jeg har kunnet give dig inspiration til at tage et skridt videre. Jeg ønsker dig held og lykke, uanset hvad du vælger. Du fortjener 100 % at komme ud i friheden – med dine tanker, dine følelser – og dit liv.

Du stillede også et spørgsmål vedr. “Positiv tænkning med hypnose”, som jeg i mailen til dig personligt har anbefalet dig at prøve i fire uger. Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål til den del af svaret.

KH Patrick

Læs mere

Kontakt mig for hypnose og hypnoterapi.
Konsultation i København K:

Depression og hypnoterapi

Depression kan skyldes mange ting, og der er ingen standardløsning på, hvordan du kommer ud af din depression. Det væsentlige er at forstå, hvordan du kommer videre til et følelsesmæssigt sundt og harmonisk liv.

Hvordan overvindes depression?

Der er forsket meget i depression, og der findes mange former for medicinsk eller samtalebaseret behandling. Min holdning er, at du ikke behøver at analysere hele din barndom eller opnå en række psykologisk baserede “indsigter” i din måde at fungere på for at komme videre. Du behøver ikke at forstå det fulde billede af, hvordan din depression måske eller måske ikke er opstået.

Hvordan vedligeholder du din depression?

Det eneste vigtige er at forstå, hvordan din hjerne og dit sind vedligeholder depressionen i dag. Med dette mener jeg, at depressionen kun kan eksistere, så længe du dit sind fastholder de (næsten altid ubevidste) mentale mønstre, som skaber depressionen. Og det fascinerende er, at der i mange tilfælde kun er tale om nogle ganske få ting, som foregår ubevidst i dig hver eneste dag, mange gange om dagen. Dette vedligeholder din depression løbende, mens du står tilbage med opfattelsen af, at depression “bare er der”, og ikke har nogen ide om, hvordan du får den væk.

Hvordan hjælper hypnose?

Ingen hypnotisør kan servere en mirakelløsning for dig. Men jeg har som hypnoterapeut specialiseret mig i at finde de mønstre, som “vedligeholder depressionen” som nævnt ovenfor – og de mønstre, som vil skabe og vedligeholde en sund mental tilstand i dig i stedet.

Hvor hurtigt hjælper hypnoterapi?

Allerede efter nogle ganske få gange vil du opleve, at du har fået fat i det, som styrer dig ubevidst, og vi vil allerede være begyndt at erstatte disse ting med sunde, stabile, livsbekræftende, stærke mentale vaner. Hvis du bruger teknikkerne derhjemme, er du meget hurtigt i stand til at klare dig på egen hånd og fortsætte et depressionsfrit liv med de værktøjer, jeg har givet dig.

Læs mere

Kontakt mig for hypnose og hypnoterapi mod depression.
Konsultation i København K:

Hvordan virker hypnose?

Mange spørger mig: Hvordan virker hypnose egentlig?  Hypnose er stadig omgærdet med en del mystik. Når man ikke selv har prøvet hypnose, kender man det kun fra TV og overtro, og her kan man gå helt galt i byen. Hypnose bruges til terapi og personlig forandring.

Hvordan virker hypnose?

Hypnose virker ved, at du åbner sindet mere, end din normale bevidsthed tillader. Jeg hjælper dig til at opnå en tilstand af trance, og i denne tilstand kommunikerer dit bevidste og ubevidste sind bedre med hinanden. Det betyder, at du får adgang til de ubevidste processer, der styrer din automatiske adfærd, som udgør 99 procent af vores tilværelse.

Når denne adgang er åbnet, bruger jeg nogle mentale teknikker til at skabe forandringer i din underbevidsthed. Du er selv fuldt bevidst under trancen og er selv med til at forme forandringen. Dette kaldes hypnoterapi.

De mentale teknikker i hypnose virker på den måde, at din underbevidsthed får mulighed for at ændre sine automatiske mønstre til noget mere konstruktivt. Det betyder, at forandringen sker på et dybere niveau, hvilket gør hypnoterapi til en meget effektiv metode til personlig forandring.

Som hypnotisør og hypnoterapeut er det dejligt at arbejde med hypnose, fordi jeg hver eneste dag ser mennesker skabe dybe forandringer. Hypnose virker måske lidt mystisk for en udenforstående, men føles som en vidunderlig oplevelse af at genvinde kontrollen over sig selv og skabe positive følelser på et dybt niveau. En time er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, men en time gør altid en stor forskel i klientens personlige proces, og vi opnår altid en positiv forandring under hver eneste session.

Læs mere

Kontakt mig for hypnose og hypnoterapi.
Konsultation i København K:

Hypnose Kbh: Hypnotisør og hypnoterapeut i København

Hypnotisør centralt i København tilbyder hypnose og hypnoterapi i Nørregade 41, København K.

Hypnose skaber positive forandringer, og en hypnotisør kan hjælpe dig til at opnå det liv, du ønsker.

Hypnose og hypnoterapi er metoder til at kontakte underbevidstheden og via hypnotisk metode skabe den ønskede forandring.

Som hypnotisør og hypnoterapeut tilbyder jeg hypnose til behandling af følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. Eksempler kan være selvværd, jalousi, depression, angst, sorg mv., som behandles hurtigt og effektivt med hypnose.

Læs mere om hypnose og hypnoterapi.

Kontakt din hypnotisør i København.
Hypnotisk klinik i Nørregade 41, København K:

Slank med hypnose

De fleste mennesker i vores moderne livsstil trænger i større eller mindre grad til at ændre vægt - og som regel nedad.

Konsekvenserne af overvægt

Overvægt indebærer så mange ulemper og deciderede farer, at man kan undre sig over, at vi overhovedet har lyst til at spise. Risiko for hjerte/kar-sygdomme, risiko for visse kræftformer, risiko for sukkersyge, risiko for højt kolesteroltal, dårligere humør, bliver hurtigere træt og irritabel og ligeglad med sig selv – og ked af sig selv, ikke mindst. Det er simpelthen livsfarligt ikke at starte vægttabet og blive slank …

Men selv om vi godt ved, at vi skal spise mindre portioner, spise mere af den rigtige mad og bevæge os mere, er det åbenbart ret svært at omsætte dette i praksis. Det er fordi vores underbevidsthed er blevet vænnet til at gøre rigtig mange ting automatisk, uden at du stopper op og mærker efter i dig selv, hvad din krop dybest set ville takke dig med, hvis du træffer nogle sundere valg. Din krop belønner dig rent faktisk, når du giver den de rigtige ting.

Men underbevidsthedens automatiske vaner er ikke så lette at ændre blot ved at tænke over det eller sige “jeg spiser sundt” 100 gange om dagen.

Hvordan bliver jeg slank med hypnose?

Derfor kan jeg hjælpe dig med hypnose. Hypnose er en metode til at skabe kontakt til den del af dig, som altid er sulten, altid har enormt meget brug for slik og kager, aldrig gider at bevæge sig, hvis det ikke er hen til bageren, og som elsker glasur højere end broccoli. Hvis vi bruger hypnose og derfor får fat i disse indre dele i dag, har vi placeret os i selve kontrolrummet. Her kan vi justere på de knapper, der skaber din automatiske adfærd.

Så hvad nu, hvis jeg kunne hjælpe dig til at ændre på nogle ting derinde? Bytte om på nogle af faktorerne? Eller hjælpe dine interne ædedolke til at finde fred med sig selv, så de ikke længere hævner deres ubalance på hele verden – gennem din vægtøgede krop, vel at mærke.

Slankning med hypnose virker, hvis …

Vi kan gøre mange forskellige ting i et forløb med slankning. Som hypnotisør og hypnoterapeut kan jeg sammensætte et hypnotisk forløb til dig, som passer netop til dig og de ting, du har brug for at ændre. Måske skal vi ændre på din måde at tænke på visse fødevarer, så kagerne kommer til at smage som vådt strandsand og broccolien kommer til at smage sødt, lækkert, friskt og forførende dejligt.

Det mest almindelige er dog nogle mere jordbundne terapeutiske teknikker, som vi integrerer i en behageligt og afslappet trance, hvor vi sammen træner dit ubevidste sind til nogle nye vaner og ønsker, der bringer dig tættere og tættere på den slanke dig … Hos mig får du korttidsterapi, og du vil meget hurtigt se konkrete resultater på vægten og i spejlet. Du vil også begynde at spare penge på alt det overflødige skrammel, som du tidligere bare var nødt til at købe og æde.

Kontakt mig

Lad os tale om, hvordan jeg bedst hjælper dig til at blive slank med hypnose og hypnoterapi og opnå et stabilt og varigt vægttag. Jeg arbejder blidt med dig og hjælper dig til at skabe de ubevidste forandringer, vi finder frem til vil hjælpe dig allerbedst. Jeg lover ikke en mirakelkur, hvor du bliver et fuldstændigt forandret menneske overnight. Men du vil mærke meget hurtige resultater, og du vil mærke i dig selv, du de gør det rigtige – og på den rigtige måde denne gang.

Vil du give mig en chance? Kontakt mig nedenfor og lad mig fortælle dig lidt mere, inden du beslutter dig.

Læs mere

Kontakt mig og bliv slank med hypnose.
Konsultation i Nørregade, København K:

Forvirret: Terapi for ro i sjælen

FORVIRRING får hele verden til at virke uoverskuelig, truende, meningsløs og distanceret – og når du er forvirret, føler du dig usikker på dig selv, dine omgivelser og ikke mindst dine beslutninger, der skal føre dig ud af forvirringens tusmørke og ind i det lune sommerlys. Her får du overblik og ro i sjælen, og du kan pludselig se de rigtige beslutninger, der ligger serveret for dig på et sølvfad.

Hvordan hjælper terapi mod forvirring?

Det terapeutiske forløb kan tilrettelægges kort og præcist. Min behandling går ud på at hjælpe dig til at opnå fuldkommen afklarethed omkring dine forvirrede tanker, som alligevel bare går og spænder ben for hinanden. Kærligt og systematisk åbner jeg alle køkkenskabene i dit mentale køkken, tager den ene maskine eller dåse ud efter den anden, og spørger dig: “Hvad bruger du denne tid? Har du selv placeret den der? Skal den stå et andet sted? Skal den overhovedet være her? Skal vi sende den tilbage til den ansvarlige, som selv kan overtage problemet?

Fra forvirring til ro og overblik

Med sikre, stabile skridt får vi ryddet op i dit mentale køkken, og pludselig kan du se de blanke bordplader og de ryddelige skabe, der kun rummer de madvarer, du har lyst til at bruge i denne fase af dit liv.

Tænk, hvis jeg kunne hjælpe dig til at få dét køkken efter en kortvarig terapeutisk proces med psykoterapi eller kognitiv terapi hos mig? Vi kan også sagtens kombinere det med NLP-terapi eller hypnose/hypnoterapi, hvis det virker rigtigt på dig. Vi følger op med coaching, som bringer dit fokus fremad og sikrer et terapeutisk resultat, du kan fortsætte i fremtiden.

Lad os under alle omstændigheder tale om det. Kontakt mig og fortæl, hvad der sker. Det er måske ikke så let, hvis du er forvirret, men bare start et sted, og du vil opdage, at jeg forstår at stille de rigtige spørgsmål – allerede inden jeg har set dit køkken.

Læs mere

Kontakt mig for terapi mod forvirring!
Konsultation i Nørregade, København K:

JALOUSI: Fri med hypnose!

Jalousi ødelægger mange forhold – og mange mennesker, som inderst inde er gode og kærlige, men blot ikke har lært at vende jalousi til positive følelser og adfærd. Jeg tilbyder hypnose som en del af behandlingen mod jalousi. Det indebærer flere fordele.

Hvordan hjælper hypnose mod jalousi?

Hypnose giver dig bedre adgang til dine ubevidste mønstre, som vækker din jalousi og styrer dine handlinger. Din jalousi opløses ikke, før du forstår dens budskab til dig. Budskabet er i bund og grund positivt, men det er ikke altid let at erkende det positive budskab, når man er dybt jaloux i sit forhold.

Ved hjælpe af hypnose hjælper jeg dig til at forstå dit ubevidste sinds budskab til dig. Dernæst skaber vi sammen en positiv erstatning, som styrker dig som kæreste/ægtefælle, så du fremover skaber positive relationer til andre.

Fri for jalousi

Når du er fri for jalousi, kan du knytte stærke, tilllidsfulde bånd til andre mennesker. Du udstråler ro, og vi arbejder på at skabe et selvværd, du bliver stolt af. Det smitter af på andre, og dit øgede selvværd vil i sig selv gøre, at din partner ikke giver dig grund til at være jaloux fremover. Det er en positiv cirkel med mange selvforstærkende stationer.

Læs mere

Kontakt mig for hypnose mod jalousi!
Konsultation i Nørregade, København K:

NLP i hypnose

NLP og hypnose er som hånd i handske.

NLP-teknikker i hypnosearbejde

Når jeg arbejder med hypnose, bruger jeg ofte NLP-teknikker. NLP er mental kickstart, og anvendelsen hypnose gør blot effekten af NLP-teknikkerne endnu stærkere.

Jeg betrager NLP som coaching, mere end terapi – men anvendt i en terapeutisk kontekst, er NLP en meget stærk terapeutisk metode. Anvendelsen af hypnose gør blot det terapeutiske arbejde endnu dybere og mere effektfuldt.

NLP og hypnose er bestemt ikke det samme. Men som NLP’er og hypnotisør bruger jeg masser af NLP i hypnosearbejdet for at skabe endnu dybere forandringer hos klienten.

Læs mere

Kontakt mig for NLP og hypnose.
Klinik i Nørregade, København K.

Hypnohealing: Hypnose og healing

Jeg introducerer nu begrebet hypnohealing, som er en kombination af hypnose og healing.

Hypnose er kommunikation med klientens ubevidste sind. Når du er i trance, er du i tættere kontakt med ubevidste tanker og følelser, og det bliver lettere at skabe positiv forandring.

Healing er tilførelse af Universel energi – i dette tilfælde til dit mentale system, hvor tankerne og følelserne findes som energimæssige vibrationer.

Hypnohealing er tilførelse af positiv energi til dit mentale system som både samtale og fysisk healing.

Følg med i nyhedsbrevet for information om hypnohealing.

Kontakt mig for hypnohealing. Konsultation i Nørregade, København K.

Page 1 of 212»

Telefoncoaching ½ pris!

I hele maj måned får du 50 % rabat = halv pris på telefoncoaching. Tilbudet gælder på torsdage kl. 9-17 i maj.

Skriv til mig med koden telefoncoaching til halv pris - så får du automatisk rabatten.

Skynd dig - tiderne forsvinder hurtigt!

Professionel NLP-uddannelse

Lær NLP og tag kontrollen over dit liv tilbage.

Certificeret NLP-uddannelse på syv weekends.

Start d. 15. september 2012. Book din plads nu!

Læs mere om NLP Practitioner-uddannelsen.

Rabat på personlige sessioner

Spar penge på terapi, hypnose eller coaching.

Giv dig selv et gavekort og spar op til 30 %.

Læs om rabatten

CD/MP3-produkter

Hypnose og selvcoaching på MP3 eller CD!


Webshoppen
er åben!