Filed under Hypnoterapi by Patrick Zenius Agergaard on 4. januar 2012 at 07:00
no comments
Hvis du lider af lavt selvværd, kan det have lange udsigter at tale sig til følelsen af selvværd gennem kognitiv terapi alene. Her er hypnose et helt anderledes redskab, hvor du oplever hurtige og mærkbare resultater.
Sådan opbygges selvværd under hypnose
I den trance, som den hypnotiske tilstand er, har du lettere ved at se dig selv som et værdifuldt menneske. Alle dine bedste personlige egenskaber træder tydeligt frem, og du kommer i dyb kontakt med en følelse af, at dette er dig, og at du har mange værdifulde ting at byde verden. Det har alle mennesker, men vi kan have en tendens til at overse eller bagatellisere det. Med hypnose hjælper jeg dig til at virkeliggøre disse ting og mentalt skabe situationer med denne fantastiske selvværdsfølelse – en følelse, du tager med dig ud ad døren og kan bruge øjeblikkeligt.
De fleste forløb klares med ganske få behandlinger, afhængig af din egen indsats mellem sessionerne.
Kontakt mig gerne nedenfor og hør mere.
Læs mere
Kontakt mig for hypnose/hypnoterapi mod lavt selvværd.
Konsultation i København K:

Filed under Hypnoterapi by Patrick Zenius Agergaard on 26. december 2011 at 07:00
no comments
En HSP (Highly Sensitive Person) er særligt sensitiv over for sine omgivelser og sine egne følelsesmæssige forandringer og øvrige signaler fra kroppen, og en HSP føler sig ofte “forekert”, “udenforstående” og “uaccepteret”, fordi hun fungerer anderledes end hovedparten af mennesker i et moderne opnåelsessamfund som vores. Læs mere om HSP via linket nedenfor.
Hvad kan man gøre mod HSP?
Forskerne inden for HSP, herunder Elaine Aron (psykoterapeut og p.hd.), mener, at behandlingen af HSP’ere udelukkende bør handle om håndteringsstrategier, dvs. at klienten skal acceptere sig selv om HSP og dernæst lære nogle teknikker til at klare sig fornuftigt i hverdagen på trods af lidelsen. Grundsynspunktet er, at HSP er medfødt og dybt integreret i nervesystemet, og at det ikke kan ændres.
Jeg har stor respekt for – og personlig glæde af – Elaine Arons forskningsarbejde med HSP. Jeg har lært meget af hendes arbejder og er taknemmelig over, at hun har givet verden et begreb, som hjælper millioner af HSP’er på kloden med at forstå sig selv på et dybere plan.
Til gengæld mener jeg, at sindets indlæringer – selv på de allerdybeste niveauer – kan ændres, herunder også HSP. Det kan i visse tilfælde lade sig gøre at bruge hypnose som middel til at hjælpe lave mennesker med at blive ganske betragteligt højere – endnu et fænomen, der ellers er dybt indlejret i nervesystemet.
HSP kan ændres med hypnose
Mine personlige erfaringer omfatter klienter, der har opsøgt mig for at lære “håndteringsstrategierne”. Jeg har i – næsten – alle tilfælde foreslået, at vi i stedet arbejder med sindets behov for at fastholde HSP som en måde at være tilstede i verden. Det har efter en håndfuld sessions vist sig, at det særligt sensitive mennesker er begyndt at opbygge eksempelvis et socialt skjold, der beskytter dem fra generende støj, aggressive ord og tonefald i sociale sammenhænge. Jeg hjælper klienten til at sammensætte dette skjold ud fra de grundlæggede mekanismer i personligheden, som har de egenskaber, der er hensigtsmæssige for hende. Det betyder, at hun til sin næste julefrokost i firmaet ikke længere er den usynlige mus på bænken langt bagvæggen, men så småt begynder at finde dansepartnere og danse, og gøre det med en følelse af at være på ukendt land, men alligevel tryg i sig selv, bevidst om at de fulde omkringståendes bemærkninger ikke er personlige og ikke længere rører hende – og hendes nye overskud gør, at hun ser sin dansepartners nervøse øjne og (i stedet for tidiligere, hvor hun ubevidst ville konkludere, at han ikke var interesseret i hende) med et mere roligt og tillidsfuldt sind ser ham mere roligt og åbent i øjenne – og faktisk ser, at det er hans usikkerhed på sig selv, der får ham til at bryde øjenkontakten.
Der er andre eksempler, som viser, at HSP’en ved at ændre sin HSP dybt i sjælen begynder at ændre adfærd, som fører til forståelse over for andre menneskers kropssprog og andre fortolkningner af, hvad de kan betyde. Det er det bedste aspekt af HSP-behandlingen i min praksis med især hypnose, men også NLP-terapi, samtaleterapi, psykoterapi.
Få åbnet din HSP
Behandlingen er meget individuel, Hvis du lider af HSP, er du hjertens velkommen til at skrive eller ringe til mig (find Kontaktsiden i menuen). Vi starter med en stille og rolig konversation om din situation og de behandlingsformer, jeg tilbyder – og du er selvfølgelig helt fri til at fortsætte eller ikke fortsætte efter eget ønske bagefter. Samtalen kan være kortvarigt i telefonen (gratis) eller i form af en 45 minutter forsamtale (fysisk eller telefonisk).
Herefter kan jeg tilbyde dig en konkret behandlingsplan. Sammen sætter vi de mål, der vil gøre behandlingen til en suces.
Læs mere
Kontakt mig for hypnose mod HSP.
Konsultation i København K:

Filed under NLP by Patrick Zenius Agergaard on 12. december 2011 at 07:00
no comments
Cars Rogers var (og er fortsat) et af de stærkeste navne inden for psykologien. Han udviklede den “klient-baserede terapi” (PCT = Person-Centered Therapy), som er en ikke-dirigerende måde at arbejde med klienter på.
Ikke-dirigerende terapi med NLP
Den ikke-dirigerende måde at udøve terapi på findes også i NLP, som i udstrakt grad tillader klienten at reflektere og skabe stærkere måder at tænke på under terapien. Der er mange “dialekter” af NLP, men i den humanistiske retning er terapien i princippet fuldstændig åben og tilladende over for klientens egen model af verden. NLP-terapeutens opgave er at hjælpe klienten til at blive bevidst om begrænsningerne i sin opfattelse af verden og skabe konstruktive alternativer.
Min NLP-terapi følger dette humanistiske princip. Det er dog – efter min opfattelse – også vigtigt at tilføre sin erfaring fra den terapeutiske praksis i forhold til klientens specifikke problemstilling. Det er en delikat balancegang at gøre dette uden at overføre sine egne begrænsninger til klienten, hvilket bestemt ikke er ideen med NLP – tværtimod handler NLP-terapi netop om at lade klienten skabe egne ressourcer på sin egen måde. Det samme gør sig gældende i NLP-coaching og hypnose baseret på NLP, ligesom i Carl Rogers’ terapeutiske model.
Når jeg underviser på NLP-uddannelserne vægter jeg det ikke-dirigerende princip meget højt. Det er i princippet enkelt, men kræver en stor indsats at udøve. Jeg lærer dog også kursisterne denne proces over for deres egne tankemønstre, hvilket giver nye dybder i den personlige udvikling.
Carl Rogers tænkte ikke på NLP, men NLP har meget at takke Carl Rogers for.
Læs mere
Kontakt mig for NLP-terapi og NLP-uddannelser.
Konsultation i København K:

Filed under Hypnoterapi, Patrick Zenius by Patrick Zenius Agergaard on 1. november 2011 at 07:00
no comments
Ved indgangen til de mørke vintermåneder kan omkring 27.500 danskere se frem til at overvintre med en depression.
Vinterdepression opstår, når vi mangler varme og lys. Om sommeren har vi naturens lys og varme, som får kroppen til at danne signalstoffet serotonin. Når denne produktion nedsættes, falder vores energi og humør.
Dagslyslampe mod vinterdepression?
Behandlingen er ligetil. Hvis der er tale om en egentlig vinterdepression som nævnt ovenfor, består behandlingen i at købe en dagslyslampe til formålet og tilbringe 30 minutter foran den hver morgen. Under denne behandling danner kroppen serotonin, så humør og energiniveau bevæges i den rigtige retning af det normale.
Antidepressiver (“lykkepiller”) mod vinterdepression?
Rent medicinsk kan din læge eller psykiater ordinere SSRI-præperater, som styrker dannelsen af serotonin. Det kan afhjælpe depressionen nu og her, men hvis du ikke behandler depressionen ad terapiens vej, kommer du til at være på stemningsstabiliserende medicin hvert vinterhalvår fremover i dit liv, men din depression lurer stadig derinde, og din krop og sind bruger ressourcer på at kæmpe mod den. Når vinteren vender tilbage starter du forfra.
Hvordan hjælper hypnose og hypnoterapi mod vinterdepression?
Du kan træne dit sind til at producere de samme kemikalier, som lykkepillerne giver dig, og til at reagere som om der var mere sommerlys omkring dig.
Jeg specialiserer mig i følelsesmæssige traumer og ubalancer, og vinterdepression kender jeg særdeles godt. Jeg har efter mange års erfaring udviklet et en model i nogle få trin, som viser sig at være en stor hjælp for mange mennesker med vinterdepression. Modellen sikrer, at du kender din egen “vinterprofil”, og at du lærer at håndtere den fornuftigt.
NLP, samtaleterapi, kognitiv terapi
Af øvrige metoder bør nævnes NLP, som er en sanse- og oplevelsesterapeutisk terapiform. NLP er en meget blid og individuel metode til at arbejde med din verden, som du opfatter den lige nu. Den ikke-deprimerede vil have et meget anderledes verdensbillede. Med NLP kan jeg hjælpe dig til at opnå de positive følelser, når du er glad og lykkelig – og du bliver trænet i at skabe disse følelser, tanker og holdninger, så du kan udføre dem hver dag for at sende et stærkt budskab til dig sind.
Læs mere
Kontakt mig for hypnose/hypnoterapi mod vinterdepression.
Konsultation i København K:

Filed under Samtaleterapi by Patrick Zenius Agergaard on 21. oktober 2011 at 07:00
no comments
Generethed kan være en stor trussel for din livskvalitet. Den kan også være dig en stor hjælp, hvis en række gunstige betingelser er til stede – som jeg beskriver i et andet indlæg.
Generthed i forhold til socialfobi?
Generethed kan være slemt nok, men er dog ikke i samme klasse som sin storebror, socialfobi, som er en diagnosticeret psykisk lidelse.
Hvordan overkommer jeg min generthed?
Hvis du kommer til, foregår behandlingen med forskellige former for korttidsterapi eller den mere traditionelle (men også mere møjsommelige og forudsigelige) psykoterapi, som nogen føler er nødvendig for at komme videre.
Du kan vælge en metode med:
1. Hypnose
Som hypnotisør kan jeg hjælpe dig i kontakt med årsagen til din generthed og med hypnose hjælpe dig med at opløse den, så den ikke længere styrer dine ubevidste beslutninger i dag. Samtidig bygger vi en ny selvfølelse op, for efter et sådant indgreb i sindet er der behov for at skabe øjeblikkelig balance, og det er bedst, at vi sammen opbygger denne balance, så det ikke bliver livets kommende tilfældigheder, der opbygger en “balance”.
2. NLP-terapi
NLP-terapi er en blid og individorienteret metode til at hjælpe dig med at skabe et attraktivt mål for, hvem du vil være, når du har erstattet din gamle generthed med ro, afslappethed, fri energi, lyst til at dele dine oplevelser med andre og interessere dig med den største (og fuldstændig ægte) oprigtighed for andre.
3. Samtaleterapi
Samtaleterapi (også kaldet kognitiv psykoterapi) hjælper dig til at se din generthed som en god ven, der i virkegheden hjælper dig, fordi den dybeste set blot ønsker at beskytte noget fint og sart i dit eget indre. Du lærer dig selv at kende, mens du integrerer holdninger om at du er værd at lytte til, at du har noget interessant og værdifuldt at sige, at det ville være forkert at stjæle verdens mulighed for at lytte din netop dine tanker, ord, oplevelser, følelser og udtryk. Hvis du gør dette med balance i tingene, har dit system ikke længere brug for den generte adfærd, hvorfor den begynder at opløses og forsvinde i takt med, at du lærer nye, stærke metoder til at blive hørt, stille dine krav, og vide at du har retten til at gå efter dine mål.
Hvilken terapiform virker bedst mod generthed?
Behandlingen kan designes som en kombination af to eller alle tre elementer. Det er individuelt, hvad der vil fungere bedst for en person, så dette tager jeg udgangspunkt i under forsamtalen, så jeg kan give dig det forslag, jeg erfaringsmæssigt tror mest på – men valget vil altid være dit.
Læs mere
Kontakt mig for behandling mod generethed.
Konsultation i København K:

Filed under Patrick Zenius by Patrick Zenius Agergaard on 12. august 2011 at 07:00
no comments
Socialfobi kan karakteriseres som angst for mennesker og sociale situationer sammen med andre. Et menneske med socialfobi kan været særdeles hæmmet i sine udfoldelsesmuligheder sammen med andre mennesker, og vælger ofte at isolere sig i større eller mindre grad.
Hvordan overvinder jeg angsten for mennesker?
Du behøver ikke at leve med en social fobi hele livet. Den kan behandles på forskellige måder, og der er stor forskel på behandlernes tilgang, så du skal vælge én, der passer til din egen stil.
Min behandling er ikke adfærdsterapeutisk. Du vil ikke opleve, at jeg hele tiden strammer skruen til et yderste for at presse dig til at “overvinde” din fobi for at “opdage”, at der reelt ikke er noget at frygte. Denne model er ofte anvendt af kognitive psykologer, men efter min opfattelse leder den til stress, tvivl på sig selv og mangel på tryghed. Denne måde at udvikle sig på er ikke særlig behagelig – og effekten holder da heller ikke nødvendigvis, når behandlingsforløbet af afsluttet.
Positiv behandlingsmetode
Jeg arbejder med positive følelser. Min erfaring er, at man langt hurtigere begynder at omgås andre mennesker med større lethed og naturlighed, når vi fokuserer på følelser som glæde, tryghed, selvtillid, varme og tillid. Det kan være fordelagtigt at kontakte gamle følelser og oplevelser, som har at gøre med angsten for mennesker og socialt samvær, men fokus er altid på afslutte hver eneste session med positive følelser.
Den kognitive terapi er i de fleste tilfælde kun en lille del af behandlingen. Fokus er på at opbygge en indre følelsesmæssig base, som sætter dig i stand til at møde mennesker som dig selv - og uden nogen pres.
Kontakt mig, hvis du vil vide mere – eller læs om metoderne nedenfor.
Læs mere
Kontakt mig for at overvinde angsten for mennesker.
Konsultation i København K:

Filed under Terapi by Patrick Zenius Agergaard on 12. juli 2011 at 07:00
no comments
Social fobi er en diagnose, der rammer bredt i patientens liv. Du kender sikkert til det:
- Du føler dig usikker sammen med andre
- Du undgår fester, store frokoster mv. pga. social usikkerhed
- Du spejder altid efter lokalets nærmeste udgang
Disse symptomer kan pege på, at du lider af social fobi – angst for at være sammen med mennesker.
Hvilken behandling virker mod social fobi?
Jeg tilbyder forskellige måder at behandle tilstanden på. Min metode er korttidsterapeutisk, og målet er altid er skabe hurtige og mærkbare resultater.
Kontakt mig og lad os tale om den rette mulighed for dig.
Læs mere
Kontakt mig for terapeutisk behandling mod social fobi.
Konsultation i København K:

Filed under Terapi by Patrick Zenius Agergaard on 27. maj 2011 at 07:00
no comments
Jalousi kan være en dræber i parforholdet. En jaloux person ødelægger ikke blot tilliden og trygheden hos partneren, men også sit eget selvbillede og sin selvrespekt.
Heldigvis kan du med den rette behandling for jalousi genskabe harmonien i dit følelsesliv og give kærligheden de rette vilkår for at blomstre frit og frodigt.
Hvilken behandling for jalousi tilbyder du i København?
Det er meget forskelligt hvilken behandling, der passer mine klienter bedst. Jeg arbejder med hypnose, samtaleterapi og NLP-terapi, og for de mere alternativt orienterede tilbyder jeg at arbejde mere direkte med kroppens og sindets energier. Du kan læse meget mere om behandlingen nedenfor.
Jeg arbejder med korttidsterapi, hvor du opnår hurtige og praktiske resultater uden dybere “psykologiske analyser”, som reelt ikke hjælper dig videre. Målet er, at du opnår konkrete resultater allerede efter ganske få behandlinger.
Læs mere
Kontakt mig for behandling for jalousi.
Konsultation i København K:

Filed under Terapi by Patrick Zenius Agergaard on 26. maj 2011 at 07:00
no comments
Angst (herunder panikangst) er et meget udbredt problem. Du har højst sandsynligt flere mennesker i din omgangskreds, som lider eller har lidt af angst. Du ved det sikkert bare ikke, for de fleste taler stadig ikke åbent om deres angst.
Hvis du selv lider af angst, har du også meget hurtigt lært angsten for angsten at kende. Du kan komme til at opleve angst, simpelthen fordi du frygter at komme til at lide af angst. Du bliver så opmærksom på de første symptomer på angst, at du rent faktisk fremprovokerer dem og kan skabe panikangst. Dermed bliver du bekræftet i dine værste anelser: At angsten altid lurer lige om hjørnet. Men denne del af angsten kan være det første, du skal slippe.
Hvordan slipper jeg min angst for angsten?
Hvordan kan du overkomme denne angst for angsten? Det kommer helt an på behandlingsmetoden. I den kognitive terapi lægges stor vægt på erkendelsen og den “fornuftsbetonede” opfattelse. Dette fungerer for nogle mennesker.
De fleste har dog behov for mere behandling. Her bliver den kognitive terapi ofte utilstrækkelig, men der er andre muligheder. Jeg arbejder med hypnoterapi, NLP-terapi og samtaleterapi. Hvis du er mere alternativt orienteret, arbejder jeg også med sindets energier mere direkte.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og få et bud på, hvad der kunne fungere bedst for dig.
Læs mere
Kontakt mig for terapi mod angst (for angsten).
Konsultation i København K:

Filed under Terapi by Patrick Zenius Agergaard on 23. april 2011 at 07:00
no comments
Spørgsmål
Hej Patrick
Jeg har været min mand utro, og jeg har seriøse følelser for min elsker – men jeg vil ikke skilles. Kan du hjælpe?
Hilsen Maria
Svar
Kære Maria
Selvfølgelig har du brug for at komme videre. Spørgsmålet er, hvordan du vil videre.
Om du vælger det ene eller det andet, en mellemvej eller noget helt fjerde, er i princippet ikke afgørende. Det vigtige er, at du trives med dine valg og din situation.
Jeg vil foreslå dig at starte med en afklaring af, hvad du føler for mændene og hvad du ønsker at opnå i dit forhold. Den slags kan man tale om i evigheder uden reelt at komme videre – mens både livet og mændene samtidig udvikler sig og måske ikke passer til dine valg, når du kommer frem til dem. Mit udgangspunkt er, at det er vigtigst at arbejde med følelseslivet, selvopfattelsen og de ubevidste mønstre, så du ikke opnår en “bevidst erkendelse eller beslutning” i forhold til noget, som dit ubevidste sind ikke accepterer alligevel. Kognitiv terapi kan være glimrende og indgår i mit tilbud om samtaleterapi – men det er ikke tilstrækkeligt.
Hvis du reelt ønsker at forandre din situation, skal du forandre mere end dine bevidste tanker. Jeg tilbyder hypnoterapi og NLP-terapi som måder at arbejde med underbevidstheden på, så du kommer til en reel erkendelse af, hvad der rører sig dybt i dit sind. Jeg benytter begge metoder i samarbejde med dit bevidste sind - men med fokus på at afklare ubevidste processer og skabe harmoni i dine følelser på et dybere niveau end det erkendelsesmæssige.
Dette vil gøre, at din beslutning i forhold til mændene i dit liv meget hurtigt vil være åbenlys.
Læs mere
Kontakt mig for behandling ift. utroskab og skilsmisse.
Konsultation i København K:
