Mindre genert med hypnose

Hvis du lider af generthed, kan hypnose være et middel til at ændre på tingene.

Hvad er generthed?

Men hvad vil generthed egentlig sige? Du kan opleve genertheden på mange forskellige måder, og årsagerne kan findes i manglende selvværd, selvtillid eller andre ting.

Hvordan hjælper hypnose?

Hypnose er ikke et mirakelmiddel, men en metode til at integrere mentale og følelsesmæssige forandringer dybere i underbevidstheden. Jeg bruger hypnose til at hjælpe dig i kontakt med dybe ressourcer og skabe positiv adfærd i forhold til en rolig, selvsikker og stærk adfærd.

Læs mere

Kontakt mig for hypnose mod generthed.
Konsultation i København K:

Få selvværd på hypnosens vinger

 Hvis du lider af lavt selvværd, kan det have lange udsigter at tale sig til følelsen af selvværd gennem kognitiv terapi alene. Her er hypnose et helt anderledes redskab, hvor du oplever hurtige og mærkbare resultater.

Sådan opbygges selvværd under hypnose

I den trance, som den hypnotiske tilstand er, har du lettere ved at se dig selv som et værdifuldt menneske. Alle dine bedste personlige egenskaber træder tydeligt frem, og du kommer i dyb kontakt med en følelse af, at dette er dig, og at du har mange værdifulde ting at byde verden. Det har alle mennesker, men vi kan have en tendens til at overse eller bagatellisere det. Med hypnose hjælper jeg dig til at virkeliggøre disse ting og mentalt skabe situationer med denne fantastiske selvværdsfølelse – en følelse, du tager med dig ud ad døren og kan bruge øjeblikkeligt.

De fleste forløb klares med ganske få behandlinger, afhængig af din egen indsats mellem sessionerne.

Kontakt mig gerne nedenfor og hør mere.

Læs mere

Kontakt mig for hypnose/hypnoterapi mod lavt selvværd.
Konsultation i København K:

BREVKASSE – HYPNOSE: Vil hypnose virke, når min sidste hypnotisør ikke kunne hjælpe?

 Spørgsmål:

Jeg er en pige på 23 år fra København, som lider af manglende selvværd, angst for blod og nåle som får mig til at besvime, et mylder af tanker i mit hoved, som jeg ikke kan kontrollere. Jeg går ikke til læge, fordi angsten holder mig væk. Det er en fobi!

Jeg har været hos en hypnotisør 4-5 gange, men der skete ikke rigtig noget. Jeg kunne ikke visualisere de ting, hun ville have mig til. De gamle negative følelser kom hele tiden tilbage, så jeg var nødt til at stoppe hos hypnotisøren.

Jeg skriver til dig, fordi jeg har set dig arbejde med hypnose på TV2. Jeg håber virkelig du kan hjælpe?

Stor tak for din brevkasse, som altid interesserer mig.

Mvh. Carina

Svar:
Kære Carina

Tak for din henvendelse og din grundige personlige beretning. Du giver tydeligt udtryk for din frustration, som er meget forståelig – så lad mig svare dig som jeg bedst kan på skrift.

Hypnose er ikke bare hypnose – der er stor forskel på, hvordan man arbejder med klienter. Jeg uddanner selv hypnoterapeuter i Danmark, og det er vigtigt for enhver hypnotisør tilpasse sig klientens måde at fungere på rent mentalt og følelsesmæssigt. Hypnose er ikke ligesom at skifte tændrør på en Ford Fiesta, hvor alle biler behandles på samme måde. Menneskers sind er meget invididuelle, og behandlingen skal i høj grad tilpasses klienten. Din hypnotisør kunne nok med fordel have tilpasset sit sprog til det, at du ikke har haft let ved at forestille dig trappen og situationerne osv., for det er mange andre måder at gøre tingene på. Det er ærgerligt, at du har følt dig tiltalt på et sprog, du ikke forstod, for det var ikke nødvendigt. Du beskriver dig selv som en meget tænkende og analyserende person, og i det tilfælde vil det være vigtigt at inddrage dit tænkende sind i meget høj grad – selve hypnosen bliver blot til en afsluttende integrering af dine konkluderende tanker, når dit sind har fundet ny retning i tankemylderet. Du skal behandles på et sprog, som din underbevidsthed forstår – og ønsker at lytte til!  Nogle gange laver jeg kognitiv/samtaleterapi i en hel time, og først næste gang arbejder vi med hypnose – for sindet var ikke klart i løbet af den første samtale. Men der blev sået nogle spirer, som skulle have en uge eller to til at vokse sig parate til en gang vækstgødning. Måske er det sådan en behandler, du skal finde? Ingen har en “standardmetode” for til behandling af noget dybt individuelt – naturligvis!

Desværre er det rigtig svært at finde en, synes jeg, hvor du bare ved, at ”det er ham, jeg skal gå hos.” Mange er dygtige sælgere, men mindre dygtige til hypnosearbejdet. Og omvendt.

Retfærdigvis skal det siges, at det tog mig mange år at gøre disse simple opdagelser – mange hypnotisører lærer desværre slet ikke denne del af behandlingen og tilgangen på mange af de uddannelser, der findes – heller ikke i USA eller England hos verdens dygtigste trænere, som jeg er uddannet af.

Jeg håber at dette besvarer dit spørgsmål, og du er selvfølgelig mere end velkommen til at ringe til mig og høre nærmere. Jeg ønsker dybt og inderligt for dig, at du finder den rette vej ud af det bur, du sidder i lige nu. Og selvfølgelig finder du den – måske har du allerede fundet den, og mangler blot at prøve den rigtige nøgle. Klik, og så er du på vej ud i friheden – måske ikke på én dag, men du kommer længere og længere dag for dag :o )

Jeg håber at jeg har kunnet give dig inspiration til at tage et skridt videre. Jeg ønsker dig held og lykke, uanset hvad du vælger. Du fortjener 100 % at komme ud i friheden – med dine tanker, dine følelser – og dit liv.

Du stillede også et spørgsmål vedr. “Positiv tænkning med hypnose”, som jeg i mailen til dig personligt har anbefalet dig at prøve i fire uger. Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål til den del af svaret.

KH Patrick

Læs mere

Kontakt mig for hypnose og hypnoterapi.
Konsultation i København K:

Psykologisk kickstart til dit selvværd

Det er ikke rart at kæmpe med sit selvværd. Lavt selvværd holder dig tilbage i på områder som parforhold, job og uddannelse, venner – og din egen udfoldelse i livet. Lavt selvværd rammer alle områder af dit liv, fordi det rammer lige i centrum af din selvopfattelse.

Hvordan overkommer jeg lavt selvværd?

Hvad kan du gøre, hvis du lider af lavt selvværd? Mit tilbud giver dig mange muligheder:

  • Personlig behandling (terapi, hypnose, coaching)
  • Gruppeterapi rettet mod selvværd
  • Standardprogrammer på video/CD/MP3 (webshop)

Det rigtige valg for dig afhænger af, hvor stort problemet er og hvordan du ønsker at styrke dit selvværd – og især hvor stor energi du har til at arbejde med en del af procesesen på egen hånd. Det er meget forskelligt fra person til person.

Hvad er det psykologiske aspekt?

Psykologien i disse muligheder findes over det hele. Jeg arbejder ikke med klassisk psykoanalyse som på en psykologisk klinik, men derimod med korttidsterapi, der retter sig mod hurtige og stærke resultater. Det er kognitiv terapi med fokus på mental forandring og positiv handling.

Der er en fin balance mellem korttidsterapi og overfladisk powercoaching, som ikke hjælper dig i længden. Jeg tillægger derfor de psykologiske aspekter ved din proces stor værdi, uden at det bliver til en dybere analyse og en række erkendelser, som reelt ikke bringer dig videre. Vi har alle sammen uanede styrker i os selv, og mit speciale er at hjælpe dig i kontakt med disse styrker på en blid og effektiv måde.

Inden for personlig behandling kan mulighederne være samtaleterapi, NLP-terapi, hypnose og personlig coaching i den udstrækning, det hjælper dig videre på en stærk og positiv måde, som er holdbar i længden.

Kontakt mig og lad os finde den rigtige mulighed til dig.

Læs mere

Kontakt mig for et psykologisk kick til dit selvværd.
Konsultation i København K:

JALOUSI: Fri med hypnose!

Jalousi ødelægger mange forhold – og mange mennesker, som inderst inde er gode og kærlige, men blot ikke har lært at vende jalousi til positive følelser og adfærd. Jeg tilbyder hypnose som en del af behandlingen mod jalousi. Det indebærer flere fordele.

Hvordan hjælper hypnose mod jalousi?

Hypnose giver dig bedre adgang til dine ubevidste mønstre, som vækker din jalousi og styrer dine handlinger. Din jalousi opløses ikke, før du forstår dens budskab til dig. Budskabet er i bund og grund positivt, men det er ikke altid let at erkende det positive budskab, når man er dybt jaloux i sit forhold.

Ved hjælpe af hypnose hjælper jeg dig til at forstå dit ubevidste sinds budskab til dig. Dernæst skaber vi sammen en positiv erstatning, som styrker dig som kæreste/ægtefælle, så du fremover skaber positive relationer til andre.

Fri for jalousi

Når du er fri for jalousi, kan du knytte stærke, tilllidsfulde bånd til andre mennesker. Du udstråler ro, og vi arbejder på at skabe et selvværd, du bliver stolt af. Det smitter af på andre, og dit øgede selvværd vil i sig selv gøre, at din partner ikke giver dig grund til at være jaloux fremover. Det er en positiv cirkel med mange selvforstærkende stationer.

Læs mere

Kontakt mig for hypnose mod jalousi!
Konsultation i Nørregade, København K:

Lavt selvværd som folkesygdom

Lavt selvværd findes over det hele. Der er sandsynligvis lavt selvværd indblandet, næsten uanset hvilke konflikter du møder i samværet med andre mennesker. Vi kan sætte forskellige etiketter på det, men i bund og grund er sandheden, at:

Lavt selvværd forårsager store problemer mellem mennesker.

Hvis du er i et terapeutisk forløb, kan du arbejde med en lang række problemer i din omgang med andre mennesker, og det kan være både godt og nødvendigt. Men min erfaring er, at klienten i 9 ud a f10 tilfælde lider af lavt selvværd i moderat eller høj grad, selv om de ikke selv ser problemet sådan til at begynde med.

Lavt selvværd i en psykoterapeutisk proces

Jeg har i årevis indarbejdet selvværd i den psykoterapeutiske proces for mange af mine klienter. I stedet for at lappe 25 huller i cykelslangen, kan det som regel bedre betale sig at skifte slangen helt. Det er hurtigere, billigere og langt mere effektivt. Det kræver bare en større indsats til at begynde med, og det er måske derfor, dette vigtige arbejde alt for ofte overses i moderne terapi.

Lad os lappe slangen!

Hvis du lider af lavt selvværd, får du konstant nye huller i cykelslangen, og du bliver aldrig færdig med at lappe den. Kom ind til mig og invester i en ny cykelslange. Din tur på livets cykelsti bliver langt rigere, og du vil kunne nyde turen på en ny måde igen.

Læs mere

Kontakt mig for terapi mod lavt selvværd.
Konsultation i Nørregade, København K:

Manglende selvværd

Hvis du lider af manglende selvværd, vil dit ubevidste sind holde dig tilbage i alt, hvad du bliver mødt med i livet. Det sker alle steder:

  • Socialt
  • På jobbet
  • I dit forhold
  • Endda når du er alene med dig selv

Hvorfor mangler jeg selvværd?

Vores selvværdsfølelse grundlægges på et meget tidligt tidspunkt i tilværelsen. Allerede i løbet af vores første 1-2 leveår sker der en afgørende opbygning af vores opfattelse af, hvad verden er for et sted; herunder vores værdi i forhold til andre mennesker. Hvis du ikke får den fornødne opmærksomhed, omsorg, respekt, kontakt og plads til ikke-kontakt fra andre, kan dit selvværd lide skade.

Hvordan opbygger jeg selvværd?

Jeg tilbyder individuelle forløb, hvor vi sammen arbejder med at opbygge dit selvværd. Afhængig af, hvad der virker mest rigtigt for dig, kan vi arbejde på forskellige måder. Læs mere nedenfor.

Dit manglende selvværd behøver ikke at forfølge dig resten af din tilværelse. Livet er alt for værdifuldt, og alle kan skabe bedre selvværd og føle sig bedre tilpas i tilværelsen.

Læs mere

Kontakt mig for opbygning af selvværd.
Konsultation i Nørregade, København K:

NLP-terapi for selvværd

NLP-terapi giver nogle fremragende værktøjer i arbejdet med at skabe større selvværd.

Jeg bruger mange NLP-redskaber, når jeg arbejder terapeutisk med en klient, der har behov for at øge sit selvværd. NLP er en enkel og direkte måde at bruge hjernen og sanserne på i det terapeutisk arbejde.

Selvværd på NLP-terapeut-uddannelsen

Selvværd er et stort emne, der ligger tæt på menneskets identitetsfølelse. Vi arbejder altid med det på NLP-uddannelserne. Jeg underviser mine NLP-kursister i at skabe øget selvværd, og dette er i min verden essentielt i enhver metode til terapi og selvudvikling. Det giver et fantastisk boost på NLP-uddannelserne, og jeg nyder selvfølgelig at se kursisterne blomstre op med en større og større følelse af selvværd.

Selvværd i en NLP-terapeutisk proces

Alligevel oplever jeg i arbejdet med klienter, at der skal mere end blot “et par simple NLP-teknikker” til for at skabe øget selvværd på sigt og helt ind i sjælen. Især hvis klienten lider under en større bunke af personlige problemer, hvoraf selvværd kun er ét af dem.

Under mit dybere terapeutiske arbejde med NLP gennem årene har jeg derfor udviklet lang række metoder til hvordan du kan øge dit selvværd. Det rækker dybere ind i din kerne og integrerer sig som en autentisk følelse af sandt selvværd. Det er uvurderligt, når du kæmper med mange ting på samme tid, eller når det lave selvværd ikke rigtig følger med ud af lokalet efter udførelsen af en smart NLP-teknik.

NLP’s enkelhed ift. selvværd

Andre gange er det lave selvværd ikke så stort et problem, når først du begynder at åbne dig for en ny måde at se verden på. Og NLP er virkelig kraftfuldt. I disse tilfælde kan det være tilstrækkeligt at arbejde med nogle få NLP-terapeutiske teknikker, hvorefter du er solidt inde på det rette spor.

NLP-terapi for stærkt selvværd

Selvværd er en del af menneskets følelsesmæssige kerne, som er mit speciale. Hvis du har brug for en NLP-terapeut til at hjælpe dig til større selvværd, må du endelig kontakte mig og få mere information.

Læs mere

Kontakt mig for et stærkere selvværd med NLP-terapi.
Klinik i Nørregade, København K.

Telefoncoaching ½ pris!

I hele maj måned får du 50 % rabat = halv pris på telefoncoaching. Tilbudet gælder på torsdage kl. 9-17 i maj.

Skriv til mig med koden telefoncoaching til halv pris - så får du automatisk rabatten.

Skynd dig - tiderne forsvinder hurtigt!

Professionel NLP-uddannelse

Lær NLP og tag kontrollen over dit liv tilbage.

Certificeret NLP-uddannelse på syv weekends.

Start d. 15. september 2012. Book din plads nu!

Læs mere om NLP Practitioner-uddannelsen.

Rabat på personlige sessioner

Spar penge på terapi, hypnose eller coaching.

Giv dig selv et gavekort og spar op til 30 %.

Læs om rabatten

CD/MP3-produkter

Hypnose og selvcoaching på MP3 eller CD!


Webshoppen
er åben!