NLP-terapi er en blid terapiform, som indeholder en lang række mentale teknikker, du kan bruge for at overkomme dine problemer uden at gå ind i et længere (og dyrere) erkendelsesterapeutisk forløb.
Tesen i NLP er, at den dybere erkendelse ikke er afgørende for det terapeutiske forløb. Derimod arbejder jeg med, hvordan din hjerne “koder” din oplevelse af verden. Menneskets bevidsthed er et resultat af vores sansemæssige oplevelse af verden. Din hjerne er fantastisk og er imponerende stærk. Men desværre kan hjernen af og til skabe en verdensopfattelse, som giver os følelsesmæssige problemer. Når det sker, kan jeg hjælpe din hjerne til at skabe en ressourcestærk måde at tænke på igen.
Som NLP-terapeut arbejder jeg med din indre model af verden. Vi opfatter alle sammen verden forskelligt, og i NLP findes der ingen faste bestemmelser for, hvordan du “bør” være, tænke eller føle. Uanset hvor du er i livet, er det okay. Jeg hjælper dig blot med NLP-terapeutiske teknikker til at opnå den følelsesmæssige tilstand, du ønsker.
Tilbage i 1970′erne opstod NLP-terapi ud af behovet for en mere effektiv terapeutisk metode, end man kendte fra den traditionelle psykoanalytiske metode. NLP-terapi handler ikke om en dybere forståelse for de psykologiske processer i mennesket, men giver dig slet og ret nogle mentale teknikker, som øjeblikkeligt bringer dig videre.
Jeg mødte NLP i 1980′erne som en del af min personlige udviklingsrejse. Først mange år senere begyndte jeg at arbejde som NLP-terapeut. Senere tog jeg til USA og blev uddannet NLP-træner, og i dag tilbyder jeg selv NLP-uddannelser efter nogle af de højeste standarder inden for NLP.
Læs mere
Kontakt mig for NLP-terapi.
Klinik i Nørregade, København K.



